Sommer og vinter med din hund

Et lille tip

I sommerhalvåret er det nemmere at nå det hele. Vejret er bedre, dagene er meget længere og udesæsonen gør det dermed også nemmere at have hund. Så nu har du som hundeejer, alle chancer for at få din hund trænet. Når vinterhalvåret begynder bliver det derfor nemmere at træne, da træningen af din hund i sommerhalvåret har budt på så mange muligheder og givet jer et godt fundament for samarbejde og et godt lederskab for din hund. I en hunds liv, sker der meget på ½ år, så derfor kan du nå at opbygge et godt lederskab overfor din hund og I kan sammen opbygge nogle dagligdags rutiner, som giver tryghed med en gensidig respekt og tillid.  

Hvis du står med en hvalp, er det den gode sæson at lære din hvalp at søge sit eget foder. Vær med din hund fra begyndelsen af og hjælp din hvalp til at lære at søge. Smid eksempelvis 10 foderenheder på jorden på et mindre areal og sig: ”Søg”. Hvis hvalpen ikke helt forstår hvad den skal, så tag selv en op og du gør dermed godbidden mere interessant.

Hvis du har en voksen hund, er det bare med at se at komme i gang. Alle hunde kan lære det og alle hunde vil elske det, når først de fanger fidussen. Hvis din hund får mad i en madskål, vil hunden ikke på nogen måde blive udfordret eller mentalt stimuleret. Formålet med øvelsen er netop at hjælpe din hund til at bruge en hensigtsmæssig måde at bruge sig selv på og blive mere selvstændig og få mere selvtillid. Hunde elsker at arbejde for føden. Tænk på at mange hunde sover 8 timer om natten og ofte mindst 8 timer om dagen, så er der jo kun 8 timer tilbage af døgnet. Derfor er det vigtigt at du aktivere din hund så meget som muligt, så hunden ikke udvikler en eller anden form for adfærdsproblem. Der er et ordsprog der hedder: ”Lediggang er roden til ondt” og det kunne ikke være mere sandt også for din hund. Hunden har brug for daglig motion og mentalt stimulerende øvelser, såsom at søge sit eget foder. Din hund går jo ikke på jagt for selv at skaffe føden, så det gælder om at finde på ting, som minder om det, som hunden ville gøre i naturen. Hunden har ca. 220 millioner lugtesanseceller (lugteepiteller), hvor mennesket har 5 millioner til sammenligning. Så i stedet for at kaste bolde/pinde, så find på øvelser, hvor hunden bruger sig selv mentalt og fysisk.  

Så gå ud og træn. Det er sjovt og tilfredsstillende både for hund og ejer.

 

 

Åh nej, nu er det snart fyrværkerisæson

Du ved at din hund ikke kan lide skud, torden, raketter og deslige. Hvad gør du for at hjælpe din hund?

Du får her et par tips til hvordan du kan forebygge og afhjælpe din hunds angst, når det går løs.

Du kan erhverve et fyrværkeribånd via DKK. Sæt det på og lad hunden høre lydene på meget lav styrke, samtidig med du sidder ved hunden og stryger den lige så stille og roligt langs kroppen på siden af hunden.

Hvis hunden ikke reagere, kan du skrue lidt op. Hvis din hund reagerer, må du skrue yderlig ned. Mens du stryger hunden, kan du give godbidder og samtidig tage dybe indåndinger, som din hund fornemmer og derfor også selv vil blive roligere, bare ved at høre at du har en dyb og rolig vejrtrækning.

Øv med båndet hver dag og skru gradvist op for lyden uden at din hund reagerer.

Nytårsaften:

Nogle hunde reagerer mest på alt det lys, der er på himmelen, så derfor vil det være en god ide at trække gardinerne for. Nogle hunde reagerer på lyden eller på begge dele. Hvis det er lyden, der generer din hund, så sæt Mozart på, som virker beroligende på hundene og lav samme ritual, som du gjorde med fyrværkeribåndet. Musikken vil så også kunne dæmpe lyden fra fyrværkeriet.

Hvis disse råd ikke er nok, er du velkommen til at skrive til mig via min kontaktformular  http://www.dyrespecialisten.dk/kontakt/  eller ringe på 40255413

Du kan bestille en telefonkonsultation eller en adfærdskonsultation, hvor jeg vil komme hjem til dig og din hund.

 

Udfordrende og sjove øvelser til din hund

Netop clickeren er et genialt redskab at bruge, hvis du vil finde på flere øvelser end de almene lydighedssignaler. Du kan med stor fordel bruge clickeren til problemløsninger og mentalt stimulerende opgaver. Her er nogle idéer til dig og din hund. Gem ting eller godbidder under materialer, som hunden skal finde. Når hunden, går eller kigger i den rigtige retning clicker du og giver godbid. Her øges sværhedsgraden efter ca. 10 gange, indtil hunden i dette tilfælde har fundet genstanden. Der findes aktiveringskuglen med godbidder i, aktiveringsspil, påvis pose i træ med godbidder. Lær f.eks. din hund at puffe til en genstand med snuden eller poten, kigge/gå til højre eller venstre, kigge ned i en spand, spille død, bukke, rydde sit eget legetøj op, spanske skridt og mmm.

På mit clicktræningskursus kan du få meget mere inspiration og hjælp til at starte de forskellige øvelser op. Udover det lærer du at bruge clickeren korrekt.

På nedenstående link kan du se mere om mit clicktræningskursus, jeg afholder d. 12. og 13. november.

Aktuel kursusoversigt hunde

Hunden kommer ikke, når du kalder

Der findes også her flere metoder, til at lære din hund at komme, når du kalder. Du kan starte med at anskaffe en lang line på mellem 20 og 30 meter lang. Det er vigtigt at linen bliver sat fast i selen og ikke i hundens halsbånd. Linen lader du ligge hen af jorden. Du har din clicker og din godbidder parat. Du kalder på din hund og din hund ignorerer dig ved hundens kaldesignal. Nu har du muligheden for at træde på linen og bruge ordet nej, stille og roligt. Når hunden kigger på dig, clicker du og giver godbid. Du øger hele tiden sværhedsgraden, ved at hunden kommer tættere og tættere på dig. Dog, er hvert niveau ca. 10 gange.

På mit clicktræningskursus kan du få meget mere inspiration og hjælp til at starte de forskellige øvelser op. Udover det lærer du at bruge clickeren korrekt.

På nedenstående link kan du se mere om mit clicktræningskursus, jeg afholder d. 12. og 13. november.

Aktuel kursusoversigt hunde

Hunden hopper op

Der findes flere metoder til at lære din hund ikke at hoppe op. En af dem er vha. clicktræningen. Hunden hopper op, du gør intet, idet hunden lander på jorden, clicker du og giver godbid. Det forudsætter selvfølgelig at hunden ved hvad en clicker er. Hvordan lærer du så hunden at blive nede? Ja, ved at vente med at clicke til hunden har alle 4 ben på jorden i nogle få sekunder. Efter ca. 10 gange på samme niveau, udvider du til at hunden har været nede på jorden i 10 sekunder osv. Dette kaldes også trinvis indlæring eller shaping.

På mit clicktræningskursus kan du få meget mere inspiration og hjælp til at starte de forskellige øvelser op. Udover det lærer du at bruge clickeren korrekt.

På nedenstående link kan du se mere om mit clicktræningskursus, jeg afholder d. 12. og 13. november.

Aktuel kursusoversigt hunde

Hunden trækker i snoren

Din hund trækker i snoren.

Hvad kan du gøre?

Der findes flere metoder til at afhjælpe dette problem. Sørg først for at din hund har tisset og besørget, før du går i gang med træningen.

Hav altid mange og gode godbidder med. Du begynder at gå, hunden trækker i snoren, du stopper op og venter, idet din hund vender hovedet mod dig roser du og giver godbid. Rosen kan erstattes med en clicker. Det kræver dog at hunden har lært hvad en clicklyd betyder. I går videre og hunden trækker igen, du stopper op, venter, hunden kigger på dig og samme procedure som ovenfor. Nu øges sværhedsgraden, hunden skal nu tage et skridt i din retning før du roser og giver godbid. Dette gentages ca. 10 gange. Igen øges sværhedsgraden. Dette kaldes trinvis indlæring eller shaping. Det er her clicktræning er en meget effektiv metode til at lære din hund ikke at trække i snoren.

På mit clicktræningskursus kan du få meget mere inspiration og hjælp til at starte de forskellige øvelser op. Udover det lærer du at bruge clickeren korrekt.

På nedenstående link kan du se mere om mit clicktræningskursus, jeg afholder d. 12. og 13. november.

Aktuel kursusoversigt hunde

Se også under punkterne: Hunden hopper op og Hunden kommer ikke, når du kalder og Sjove og mentalt stimulerende øvelser.